Derfor er Udkantsdanmark fantastisk

2017-10-23

Året 2017 er kun lige begyndt, da noget retorisk skelsættende er ved at ske. I mange år har der været længere imellem mediernes positive historier om Udkantsdanmark end afstanden mellem Skagen og Gedser, og de danskere, som er storbymennesker til benet, har tænkt tanken: ”Hvorfor vælger man dog at bo der?”.

I 2017 – 15 år efter at danskerne blev introduceret til udtrykket ”den rådne banan” – bringer Kommunernes Landsforening nyheden om, at der er 20 procent flere børnefamilier, der flytter fra Aarhus, Odense og København, end der flytter til.

Flere og flere danskere har fået øjnene op for “Udkantens” potentiale, og spørgsmålet om, hvorfor man vælger at bosætte sig i det såkaldte Udkantsdanmark er hermed relevant som aldrig før. I denne nye undersøgelse er danskerne selv blevet spurgt om deres forhold til det såkaldte Udkantsdanmark og om, hvorfor Udkantsdanmark er fantastisk i deres øjne.

Undersøgelsen identificerer fire udslagsgivende parametre ved ”udkantslivet”, som gør, at beboerne ikke kunne drømme om at bo andre steder end lige præcis der hvor de gør. De fire parametre er: Kærlighed til naturen, lokal patriotisme, nærhed og tryghed.

 Kærlighed til naturen

Udkantsdanskerne elsker naturen. For dem er naturen lig med ro, fordybelse og skønhed, hvad enten der er tale om Hvide Sandes barske klitter eller det stille bølgeskvulp på Asaa Strand.

”Når man vil ud i naturen og nyde den, så har vi altså det, der skal til heromkring”, (Preben, 77 år, Sønderris).

”Det betyder sindssygt meget for mig, at jeg har udenomsplads og kan være ude”, (Herdis, 52 år, Børkop).

At naturen spiller en stor rolle i beslutningen om bosættelsen i Udkantsdanmark understøttes i spørgeskemaundersøgelsen af udkantsdanskerne. Her ses det, at 52 procent af udkantsdanskerne ser kort afstand til naturen som en af årsagerne til, at de bor, hvor de gør. 52 procent. Det er altså mere end halvdelen af udkantsdanskerne, der medregner afstand til havet og adgang til skov, bæk og mark, når de vælger et sted at slå sig ned.

Foto: Mette Johnsen

Lokalpatrioterne holder fanen højt

En anden faktor, som ifølge udkantsdanskerne danner rammen om den fantastiske udkant, er den lokale patriotisme og de ildsjæle, der brænder for deres by. I Udkantsdanmark sørger de lokale ildsjæle nemlig for, at der er masser at tage sig til, og her stopper tilbuddene altså ikke ved den lokale boldklub. Nej, der er både bogklubber, koncertklubber, judo, surfing, dykkerforeninger og meget, meget mere.

“Jeg synes da, at vi har meget at byde på. Vi har for eksempel et godt lokalsamfund, og vi har et godt socialt netværk og gode haller, et godt idrætsliv og en god skole. Og så er det bare dejligt at bo her”, (Grethe, 68 år, Ebberup).

I Ebberup bliver Grethes mand kaldt ”Borgmesteren”. Ikke fordi han er det, men fordi han er en lokalpatriot, der altid er med der, hvor det sker. I Asaa er Thomas ikke ”bare” købmand. Han er også formand for borgerforeningen, dykkerklubben og en af forgangsmændene for et nyligt opført diakronplejehjem, som blev rejst, da byens plejehjem lukkede.

”En købmand i Aalborg er købmand og koncentrerer sig om sin butik. Jeg er købmand og koncentrerer mig om hele byen”, (Thomas, 37 år, Asaa).

Men til trods for at udkantsdanskerne fortæller om deres by i positive vendinger, er de også klar over de udfordringer, som byen står overfor. Faldende børnetal, skole- og butikslukninger og færre og færre tilflytninger er realiteter i Udkantsdanmark. Men det er også realiteter, som for alvor har startet en bølge af lokalpatrioter, der sikrer, at også de små byer har en fremtid. Det kan mærkes.

”Man føler ikke, at man bor ude i noget, som er ved at gå i stå. De har jo lige bygget en stor, ny børnehave for få år siden. Det er ikke sådan, at man føler, at tingene uddør”, (Kasper, 26 år, Hvide Sande).

Interviewpersonerne er ikke alene om disse oplevelser. 62 procent af udkantsdanskerne er enige eller meget enige i, at der bor mange ildsjæle i Udkanten. Næsten to tredjedele mener altså, at Udkantsdanmark er spækket med lokalpatrioter, som går forrest og holder lokalsamfundet i gang.

Nærhed bærer byen frem

Den tredje faktor, som ifølge udkantsdanskerne gør deres bopæl fantastisk, er nærheden. Udkantsdanskerne føler nemlig en tilknytning til hinanden basereret på deres ensartede valg af bopæl. Nærheden opleves af udkantsdanskerne ved, at man bekymrer sig om dem, man kender, men i særlig grad også i det faktum, at man bekymrer sig om dem, man ikke kender.

”Det der med, at folk lige nikker til hinanden, når man møder hinanden på gaden. Det er dejlig lokalt. Det er jo fuldstændig utænkeligt i København. Da jeg boede i København, så sagde man jo ikke engang ’hej’ selvom man bor i samme opgang, dermed anerkender man jo slet ikke hinandens tilstedeværelse”, (Lars, 29 år, Skagen).

”Da jeg flyttede herud fra Hillerød, kan jeg huske, at det var så hyggeligt, at når man gik ud og handlede, så blev der hilst på en ved kassen, og de spurgte, hvordan det gik og så vidste de endda hvad man laver”, (Lars, 43 år, Hvide Sande).

For udkantsdanskerne er denne nærhed helt unik og eksisterer ikke i større byer, hvor der i højere grad er tale om distance end nærhed.

Faktisk viser spørgeskemaundersøgelsen, at 36 procent af udkantsdanskerne ser det lave antal af mennesker og ro som en af årsagerne til, at de bor, hvor de gør. Hermed er antallet af mennesker at forholde sig til en faktor i kærligheden til Udkantsdanmark. Det gør det, alt andet lige, lidt nemmere at føle, at man kender alle, hvis der er færre mennesker at kende.

”Jeg kender alle”, (Thomas, 37 år, Asaa).

Foto: Mette Johnsen

I udkanten hersker trygheden

Den fjerde og sidste faktor, der gør Udkantsdanmark fantastisk, er tryghed. Udkantsdanskerne oplever, at deres bopæl er medvirkende til, at de føler sig trygge, og tillid til sine medmennesker er en naturlig del af livet i Udkantsdanmark:

”Jeg er ikke sikker på, at man i Aarhus lige ville lade sin nabo holde øje med sit barn”, (Anne, 26 år, Hvide Sande).

Faktisk viser vores spørgeskemaundersøgelse, at 18% af udkantsdanskerne blandt andet har valgt at bosætte sig i Udkantsdanmark på grund af lav kriminalitet. For ikke-udkantsdanskerne ligger tallet på 9 procent.

Men trygheden i Udkantsdanmark handler ikke kun om tillid til sine medmennesker. Det handler også om at give sine børn en opvækst i trygge rammer. Tryghedsfølelsen giver udkantsdanskerne en stærk opfattelse af, at de giver deres børn en bestemt type opvækst ved at bo, hvor de gør.

”Skulle man ikke give børn mulighed for at få den samme opvækst, som vi har haft og været glade for?”, (Peder, 45 år, Harboøre).

Udkantsdanmark kan give et godt liv

Udkantsdanskerne elsker deres bopæl, og de mangler ikke noget: de har den rå natur, rolige bølgeskvulp, bakker og flade, grønne marker. De har boldspil og skuespil. Udkantsdanskerne er engagerede i deres lokalsamfund, udkantsdanskerne er engagerede i hinanden.

”Jeg fandt ud af, at jeg havde det bedre med mig selv. Altså der var en ro, når jeg kørte over broen fra Sjælland”, (Lars, 42 år, Hvide Sande).

”Der er plads, der er lys, og der er også fest og ballade. Jeg synes, at der er de ting, man har brug for, for at have et godt liv”, (Birthe, 63 år, Skyum).

Tidligere nyhed: Sådan definerer danskerne ”Udkantsdanmark” Nästa nyhet: Velkommen til fremtiden