Så kan blækket godt tørre…

2016-07-18

deal_0

I juni måned annoncerede Dentsu Aegis Network, at de havde købt et af Danmarks mest succesfulde og velrenommerede digitale bureauer, det integrerede dialog- og webbureau Magnetix.

Opkøbet af Magnetix er det største opkøb i Danmark inden for bureaubranchen, og er et solidt supplement til de eksisterende digitale services og produkter som Dentsu Aegis Network allerede tilbyder. Handlen har afventet endelig godkendelse fra konkurrencemyndighederne, og denne er officielt faldet på plads i dag.

”Vi glæder os til at smøge ærmerne op og endelig komme i gang med integrationen af Magnetix i vores forretningsmodel, ” siger Lars Bo Jeppesen, CEO, Nordics, Central and Eastern Europe. ”Magnetix bidrager til en udvidelse af kerneforretningen, og de produkter som det digitale reklamebureau Isobar allerede tilbyder, og vi kan mærke på vores kunder, at de er begejstrede for vores digitale oprustning, ” fortsætter han.

”Forbrugerrejsen er blevet mere kompleks, og vores kunder efterspørger i højere grad bureauer, der kan hjælpe dem med at skabe synergi igennem hele kunderejsen, og med opkøbet af Magnetix er vi nu i stand til at skabe end-to-end løsninger for vores kunder. Dentsu Aegis Network er helt unik i vores forretningsmodel, idet vores operating model giver kunderne mulighed for at købe alle deres marketingservices ind ét sted. Vi skaber synergi mellem strategi og eksekvering, og med opkøbet af Magnetix er vi en af de første bureaugrupper, der er i stand til at levere løsninger, der dækker hele kunderejsen – lige fra point-of-engagement til point-of-transaction samt den efterfølgende dialog med kunden, ” fortæller Lars Bo Jeppesen.

I fremtiden kan Dentsu Aegis Network, foruden at rådgive om medier og indkøb, aktivering, SEO, content og strategi m.m., også hjælpe med at skabe stærke teknologiske platforme som gør brug af kundens egne datakilder til at bygge digitale webløsninger og programmer.

”Hvis man vil være førende i branchen for digital marketing, er det vigtigt, at vi er ambitiøse i forhold til de produkter, vi tilbyder kunderne. CRM og brand commerce er begge stærke forretningsområder i rivende udvikling, og vi tror på, at vi med udvidelsen kan hjælpe vores kunder til at skabe øget salg, styrke kundeloyaliteten hos forbrugerne og skabe endnu stærkere brands, ” siger Lars Bo Jeppesen.

 



Tidligere nyhed: Magnetix bliver en del af isobar Nästa nyhet: 15 nomineringer til Årets Rambuk 2016